Om Kunstneren
Jeg hedder Morten Lykke, er født i 1972 og er en dansk, selvlært kunstner, som oprindeligt kommer fra Nordjylland, og som nu bor på Sydfyn.
Jeg er uddannet sætteskipper og tidligere overkonstabel i Søværnet, hvor jeg blandt andet var udstationeret på Grønland i en periode.
Jeg opdagede tilfældigvis min kærlighed og mit talent for at male, da jeg var syg med stress og fandt noget ro og fred igennem kunsten.
mine malerier
Min inspiration til malerierne kommer fra mine rejser og oplevelser ude omkring i verden. Jeg har sejlet meget og boet på Grønland og Bali. Dertil kommer mange andre rejser i Asien, hvor farverne er stærke og indtryk på nethinden kan være store og voldsomme. modsætningerne mellem havet, Grønland og Asien er, i mine øjne, ligeså store. Hvor Grønland er koldt, gråt og hårdt, kan Havet og Asien være grønt, blåt, farvestrålende, varmt og indbydende. Mine malerier kan jeg godt lide, at forsøge at få til at vise enkelte eller flere sider af de ting i mine oplevelser.
min proces
Den proces jeg går igennem når jeg skal male et maleri kan variere en smule fra maleri til maleri, men nogle ting er altid de samme. Jeg bruger lang tid på at tænke på farvevalg og hvilket udtryk maleriet skal ende ud i. Baggrunden synes jeg er noget af det vigtigste i maleriet og den farve jeg vælger, definerer ALT i de næste trin af maleriets tilblivelse. For mig, er maleriet følelser, oplevelser, minder og tanker, der skal komme ud igennem mit sind og ud gennem fingrene på lærredet, for til sidst at ende som en overraskelse for mig selv også. Det er ubevidstheden der styrer processen, så snart de første praktiske trin er udført. Jeg bruger også musikken til at lukke for omverdenen og hjælpe med at dirigere malingen ud til sit endelige udtryk.